Robotplæneklipperen om vinteren
Er du i tvivl om hvad du skal stille op med din robotplæneklipper når vintertiden rammer, så se med her.
Robotplæneklipper køre på batterier, hvis disse batterier udsættes for frost bliver deres levetid reduceret markant. Derfor vil vi opfordre dig til at opbevare din robotplæneklipper et frostfrit sted, hen over vinteren. Du kan sammenligne det med din bil, den skal også til service ind imellem. Det samme gælder robotplæneklipperen dens store service foregår når den er i vinterhi, uden nogen former for frost.
Sådan får din robotplæneklipper den bedste vinterhi
Inden du stiller din robotplæneklipper væk fra vinteren, vil vi råde dig til at rengøre den og få den grundigt tørret af. Vi anbefaler at du opbevarer lade stationen indendørs, gerne i et rum uden frost. Selve afgrænsningskabelinstallationen må gerne blive liggende i selve plænen, det tager den ingen skader af.
Hvornår er tidspunktet inde til at få robotplæneklipperen indendørs
En god fingerregel siger, at når jordbunden konstant har en temperatur på under 5 grader så er tiden inde. Når jordtemperaturen er mellem 8-9 grader begynder græsset at gro igen, så kan du vurdere herefter om robotten skal ud og klare arbejdet.